søndag den 30. december 2012

Julegave produktion.. Hæklede kludetæpper.

Så kommer det sidste indlæg om julegaverne for i år.
Jeg har hæklet kludetæpper af gammel sengetøj. Det sengetøj jeg fortalte om i dette indlæg.

Det blev til 2 kludetæpper på 75 x 140 cm





1 kludetæppe på ca 90 x 90 cm



Jeg brugte en smugle af sengetøjet til det runde kludetæppe jeg lavede til min veninde.

Af resterne blev der et lille kludetæppe på 45 x 75 til min hund.



Nemo, min hund, har flere gange imens jeg var i gang med at hækle kludetæpper, forsøgt om den kunne få lov til at prøve ligge dem. Så jeg synes den skulle have et tæppe af de sidste rester :)

 
 

lørdag den 29. december 2012

Julegave produktion.. Strikket bolero.

Jeg fandt opskriften på denne bolero i et strikke blad. Min veninde bruger rigtig tit bolero'er, så hun skulle have denne her.
I første omgang var det meningen det skulle have været en adventsgave, men den endte som en julegave :)


fredag den 28. december 2012

Julegave produktion.. Hæklet McQueen.

Der er en i min familie som er vild med McQueen, så jeg besluttede mig for at forsøge at hækle noget der kunne ligne. 
Den voldte mig en del problemer og hovedbrud, men i sidste ende blev jeg rimelig tilfreds med resultatet.











Som nummerplade har jeg brugt en af mine navne etiketter :)



torsdag den 27. december 2012

Julegave produktion.. Hæklede dyr..

Så er vi kommet på den anden side af julen, så nu kan jeg godt løfte sløret for de julegaver jeg nåede at lave i år. Der vil komme indlæg med forskellige ting de næste dage.

Jeg har jo selvfølgelig hæklet et par dyr til julegave i år.

En hæklet bamse.
Opskriften er fundet her.  


 En Hello Kitty
Opskriften er fundet her.

 


tirsdag den 25. december 2012

Glædelig jul..

Jeg vil lige forsinket ønske alle mine trofaste og dejlige læsere en rigtig glædelig jul.
Jeg håber i har haft nogle dejlige dage med familien og det også bliver det de næste dage.



søndag den 23. december 2012

4. søndag i advent..

Så fik veninden sin sidste advents gave i dag.
Hun har flere gange kigget i mine hæklebøger og har hver gang synes denne her var så sød.
 Så jeg synes hun skulle have den :)


torsdag den 20. december 2012

Hvad finder man på...

.. at give 3 dejlige damer i julegave når man...
  1. gerne vil give noget hjemmelavet, men de jo selv er så dygtige til håndarbejde
  2. ikke har så mange penge at gøre godt med
  3. gerne vil give noget specielt
  4. gerne vil glæde dem
 Jeg overvejede det længe og var omkring mange forskellige ting.
Valget faldt dog på hjemmebagte småkager.


De fik hver især en pakke med 7 forskellige slags hjemmebagte småkager, 2 hæklede babynisser 
og 2 patchwork hjerter.

De blev alle rigtig glade for pakken. 


onsdag den 19. december 2012

Barsels sprutte..

I sidste uge fik jeg pludselig en aftale om et barselsbesøg, så jeg fik travlt med at få fremstillet en barselsgave. Der var nemlig kun 2 dage til besøget :)
Det blev til denne blæksprutte, med en rasledåse indeni.





Opskriften findes her

søndag den 16. december 2012

3. søndag advent..

I dag fik min veninde dette hæklede kludetæppe i adventsgave :)
Det hvide garn er Zpagetti garn, og det lyseblå og lyserøde er gammelt dynebetræk som er strimlet.
Zpagetti garnet er rigtig rart og nemt at bruge, ikke engang specielt hårdt at hækle i.
Til gengæld er strimlet dynebetræk meget, meget hårdt at hækle i. Der er næsten garanti for ømme  
arm- og nakkemuskler. 
Men jeg synes resultatet er blevet ret godt :)


fredag den 14. december 2012

Kinesisk inspireret papirklip..

Da jeg skulle i gang med alt jule papirklippet kom jeg i mine gemmer og fandt noget papirklip jeg var startet på for meget længe siden. 
Jeg fandt disse 3 papirklip frem og fik dem gjort færdige :)
Dengang jeg startede på dem havde de nok et formål. Nu ved jeg ikke lige hvad de skal, men færdige er de i hvert fald.




søndag den 9. december 2012

2. søndag i advent..

I dag fik min veninde jo så den anden adventsgave.
Jeg har hæklet en sort/grå kurv, den måler ca 15 cm i diameter og ca 15 cm høj.
Den er blevet pyntet med små hæklede blomster.





Husk min Give Away som slutter i morgen :)

lørdag den 8. december 2012

Endnu engang jule papirklip..

Nu skal i snart slippe for at se på jule papirklip.
Jeg er næsten sikker på at det bliver sidste gang i år, og så er der jo også et stykke tid til næste jul :)




Nisse parret her er ikke mere end ca. 12 cm høje, men er virkelig søde at have hængene i små vinduer.
Jeg kan huske da jeg var barn, jeg er vokset op på landet, i et hus med små vinduer, hvor hyggeligt de to var når de hang i vinduet til jul :)




Husk min Jule Give Away, du kan stadig nå at være med.

mandag den 3. december 2012

Navne etiketter..

I dag kom mine navneetiketter så ind af døren. Jeg har været meget spændt på at se dem. 
Men jeg er rigtig godt tilfreds med dem og har allerede brugt de første. 
Det er lidt blæret at kunne sætte sådan et mærke på :)


Jeg valgte at købe dem hos Ikast Etiket

søndag den 2. december 2012

1. søndag i advent..

I dag skulle min veninde pakke hendes første adventsgave op. Og i dette, tidligere indlæg skrev jeg at jeg ville vise gaverne efterhånden som hun åbner dem :)

I dag fik hun strikkede strømper. Det aller første, og indtil videre eneste, par jeg har strikket. 




fredag den 30. november 2012

Min bage bibel..

I dag har stået på bagning en stor del af dagen. Jeg elsker at bage og heldigvis har jeg en masse der gerne vil aftage det jeg bager.
For nogle måneder siden var der en der fortale mig om Meyer's bagebog og siden er den simpelthen blevet min bibel.

 Den står på min ønskeseddel til jul, så jeg håber virkelig jeg er så heldig at få den :)

I dag bagte jeg kernebrødet fra bogen.

Det blev rigtig lækkert og jeg skal bestemt bage det igen.

Jeg bagte også kanelkage med gulerødder og kakao/kaffe glasur.
Jeg har bagt denne kage rigtig mange gange og den er virkelig et hit. 
 Den bliver aldrig tør og bliver ikke dårligere af en tur i fryseren.
Så det er jo tilmed meget praktisk.






Jeg afprøvede en opskrift på pco-venligt franskbrød. 
Det var lidt tungt, men smagte godt.
Jeg tror at jeg skal eksperimenterer med at få det gjort endnu bedre :)


 Og sidst men ikke mindst blev der "bagt" en julegave. Den kan jo af gode grunde ikke afsløres nu.
Men min veninde mente ikke jeg var rigtig klog da jeg fortalte om det :)

Nysgerrig???
Jeg afslører hvad der er engang efter den 24 december...

torsdag den 29. november 2012

Mere jule papirklip..

Som jeg fortalte i et tidligere indlæg havde jeg lovet noget julepapirklip væk og glemt alt om det, så jeg fik travlt. 
Men jeg nåede det, modtageren fik det med posten i dag :)

Her er de sidste papirklip:





tirsdag den 27. november 2012

"Naturligt" pindsvin..

Jeg vil lige vise jer dette søde pindsvin som er flyttet ind på min terrasse.
Denne gang har jeg ikke selv været kreativ. Jeg har været så heldig at få den :)






Mine små hæklede juletræer er nu kommet op og hænge.

 


fredag den 23. november 2012

Jule dekorationer..

I dag blev der så kreeret juledekorationer. Vi havde en rigtig hyggelig dag,  med de traditionelle vafler som følger med denne dag :)

Jeg fik lavet lidt forskelligt.

En kalenderlys dekoration. Den taler vist for sig selv.

En "pakke" som min farmor skal have på hendes grav.

Advents dekoration.
En enebær ranke, de røde "blomster" er toppen af snack peber eller chili som er tørret.


Til sidst to almindelige dekorationer, som jeg håber kan skabe lidt jule stemning på kontoret, hos dem som modtager dem.

Jeg kunne se i et tidligere indlæg at i gerne ville have lidt inspiration, det håber jeg at jeg måske har givet jer her :)

Rigtig god weekend til jer alle :)

torsdag den 22. november 2012

Jule papirklip..

I tirsdags tikkede der en sms ind, om hvordan det stod til med de jule papirklip jeg havde lovet at lave.
SHIT......, dem havde jeg svedt helt ud :( Og mig der ellers plejer at have meget styr på tingene.

Jeg lovede at der nok skulle være nogle stykker klar til starten af december, så jeg skyndte mig at komme i gang, og ind til nu har jeg fået lavet disse.





Der er flere undervejs, men jeg har ikke lige tid til dem de næste par dage.

I morgen står det nemlig på juledekorations dag hos min mor. En fast tradition.
Jeg glæder mig rigtig meget, det plejer at være rigtig hyggeligt.

I slipper nok heller ikke for at se hvad jeg får tryllet frem i morgen :)
 


tirsdag den 20. november 2012

Adventsgaver til veninden..

Så har jeg fået produceret adventsgaverne til min veninde og i dag blev de pakket ind.





I den rækkefølge hun pakker gaverne ud kan jeg jo også få lov at vise dem her på bloggen :)
Så i får et kig i adventskalenderen alle søndage i advent..

lørdag den 17. november 2012

Årets julekonfekt og småkager..

Dagen i dag er gået med at få bagt og lavet konfekt til julen. Lidt tidligt, men også rart at man ikke skal stresse over det i december måned. 
Igen i år er alt lavet pco-venligt og derfor også sukkerfrit.






Det er så resultatet af dagens arbejde :)





Alle opskrifterne som er brugt kan findes på denne side.
Selvom man ikke har behov for hverken pco- eller sukkerfri kost kan mange af opskrifterne anbefales. De er rigtig gode.

torsdag den 15. november 2012

Hæklede juletræer..

Jeg er lige nu i fuld gang med at hækle små juletræer, jeg så dem i en juleudgave af Burda bladet og kunne simpelthen ikke stå for dem.





Når jeg har fået hæftet ender på den sidste stak er det blevet til 75 stk, det tror jeg må være nok for i år :)
Det er dog kun det 15 som er til mig selv.



Udover juletræerne er der jo også fuld gang i produktionen af adventsgaver og julegaver. 
Det kan jeg jo ikke vise her på bloggen endnu. Det er lidt træls, for det kribler lidt i fingere for at vise jer det hele. 
Men det må jo vente til december måned.