fredag den 22. februar 2013

Endnu en flodhest..

Så har jeg igen været i gang med en flodhest.
Denne gang en drenge version :)


torsdag den 21. februar 2013

Genbrugs grydelapper..

I er nødt til at se hvad jeg fik den anden dag.
Min veninde har syet grydelapper til mig, jeg synes de er så fede :)


Det er bagdelen af to par cowboybukser der er brugt.
Jeg så ideen på en blog og synes de var så fede, det hørte mine veninde, og synes så jeg skulle have 
sådan et par. 
Det er ret smart, de kan bruges som grill handske ved at sætte hånden ned i lommen.
 
Jeg er rigtig glad for dem og nu er de gamle grimme grydelapper smidt ud :)

tirsdag den 19. februar 2013

Så kom friheden..

.. ind af døren.
Eller i hvert fald mit symbol på det.
Jeg har lige fået lavet nyt pas, og efter jeg har fået tilkendt førtidspension må jeg også rejse til udlandet. 
Så jeg føler en kæmpe frihed nu.


Lige nu overvejer jeg en rejse til sommer. Jeg glæder mig så meget :)

lørdag den 16. februar 2013

Strikkede benvarmere

I et stykke tid har jeg været i gang med at strikke benvarmere af nogle rester af strømpegarn, nu blev de færdige.

 De er 60 cm lange.

De er ok strikket, men jeg har lidt svært ved at farverne ikke på en eller anden måde er symetriske. 
Jeg håber jeg kan enes med det, men vil nok overveje at lave det næste par symetriske :)

Heldigvis skal de ikke ses så meget, bare bruges under lange bukser for bedre at kunne holde varmen, og når de nu er af strømpegarn håber jeg at de er varmere end dem jeg har nu, som er af akryl og lidt uld.

torsdag den 14. februar 2013

Jubii, en kreataske :)

Hos en anden i blogland så jeg denne kreataske.
Så måtte jeg jo igen høre veninden om hun havde lyst til at sy til mig. 
Og jeg var igen heldig :)

Jeg har en flettet kurv som jeg tit har mit hækle- eller strikketøj med i. Men nogle gange fylder den bare for meget og er for klodset. Så denne her taske er lige det alternativ jeg har manglet.

Tasken ser meget stor ud på billedet, men den er ikke mere end ca 30 cm høj.
Der er en hank til at bære den i, men den er lukket med snører i en løbegang så man er sikker på at tingene bliver hvor de skal være.

Den er meget rummelig og med lommer.
Jeg valgte at få lavet foret i en lys farve, så er det nemmere at se hvad der ligger og roder rundt i bunden af tasken :)

Jeg er så glad for at have en veninde som har lyst til at sy så meget til mig.
Jeg er godt nok heldig :)

tirsdag den 12. februar 2013

Hæklede kager, frugt og slik..

I et tidligere indlæg fortalte jeg om at jeg i julegave har fået en trædrejet kage opsats, men da der jo ikke kan være kager på den hele tiden var min plan at få hæklet kager, frugt og slik til at pynte på den.
Det er nu gjort og resultatet synes jeg er blevet ret godt.


 For at lave alle disse ting har jeg brugt forskellige opskrifter og DIY's
Så jeg vil lige fortælle hvor de forskellige opskrifter kan findes.

 Hæklede Oreos er fra denne DIY


Hæklet frugt. Opskriften kan købes her.
Hun laver nogle rigtig gode og forståelige opskrifter


 Bolsjer, hæklet efter denne DIY
Her er også opskrift andet lækkert slik, altså hæklet slik :)


 Hæklede jordbær.


 Hæklede æbler.
Æbler og jordbær er hæklet uden opskrift.


 Opskriften på pæren er fra bogen:
Tasty crochet af Rosa Langlitz


Til sidst hæklede cup cakes.
Opskriften findes i Alt Om Håndarbejdes strikkemagasin Nr 05/2011

Det kan være i selv får lyst til at gå i gang nu :)


torsdag den 7. februar 2013

9 år gammel..

...bliver Nemo i dag.
Så nu er han ved at være en ældre herre.
Og det ser ud til at det er hårdt at blive gammel :)

Det er underligt at der allerede er gået 9 år sammen med Nemo, jeg synes ikke det er længe siden han var hvalp. 
Når han nu bliver ældre er jeg også nødt til at begynde at overveje at der kan komme skavanker og at han ikke lever uendeligt. Det er lidt tungt. Og ja, jeg ved godt at jeg ikke skal tage sorgerne på forskud, men jeg tror jeg er nødt til at have det liggende lidt i baghovedet for ikke at blive alt for lammet når han ikke er mere.
Men jeg håber og satser på mange gode år med ham endnu.


Den anden dag spiste jeg melon og Nemo ville meget gerne smage. Så han fik lov at få resterne :)
 

Jeg var meget imponeret over at han kunne finde ud af kun at spise melonen og ikke skallen.
 
 

Dette billede er nogle år gammel, men jeg ville lige vise jer det.
Her sidder han og ser så sød ud i håb om jeg vil hjælpe ham med at få fat i det pindsvin han har fundet, men ikke selv kan komme ind til.
Det skal siges at han ikke fik hjælp, selvom han næsten ikke var til at stå for :)

tirsdag den 5. februar 2013

Blogshop opstart.

Så fik jeg opstartet min blogshop, så jeg synes da i skal kigge forbi :)



I kan klikke på fanen "blogshop" øverst på siden eller på linket her Min blogshop.

God fornøjelse :)




mandag den 4. februar 2013

Hæklet skildpadde

Jeg fik en bestilling på en nøglering med et dyrehoved eller et lille dyr.
Der var rigtig mange muligheder, men jeg har længe haft lyst til at prøve at lave denne skildpadde, så valget faldt på den. 

I får lige nogle billeder her..




 Den blev ca. 8 cm høj, så en stor nøglering, som ikke så nemt bliver væk :)