søndag den 23. juni 2013

Briller eller ej..

Fysioterapeuten sagde sidst jeg var hos ham: " jeg tror måske dine spændinger i nakken kan skyldes at du sidder forkert fordi du ikke kan se så godt ".
Så fik jeg den. Den tænkte jeg lige lidt over og gik den anden dag til optiker for at få fundet ud af om jeg havde brug for læsebriller. Eller en anden styrke, for jeg har jo sådan nogle billige læsebriller liggende. Jeg er bare ikke så god til at huske at bruge dem.

Men en synsprøve fik jeg lavet, og chokeret blev jeg.
Jeg oplevede det faktisk næsten sådan her

Sikke skarpt tingene lige pludselig stod. Og mig som ellers troede jeg så så godt.
Og tilmed viste det sig at det ikke kun var det tæt på jeg har lidt problemer med at se men også det langt væk.
Så nu skal jeg til at gå med briller. Endda med glidende overgang, kun for ældre er det så altså ikke, hmm,  måske er alderen ved at sætte sine spor ;)

Da jeg lige var kommet mig over at jeg skulle have briller skulle der jo vælges stel. Det gik egenlig ret nemt. Men her bagefter kan jeg da godt gå og tænke om det nu også var det rigtige stel og om det bare er mig der synes det var pænt og alle andre vil synes det ikke klæder mig.
Jeg kan ikke ændre på beslutningen, så det ville være rart at kunne slukke for de tanker.
 
 
Så kom næste chok, prisen.
Briller er godt nok dyre, da især med glidende overgang. Men briller må der jo til. 
De skulle være klar til mig om 14 dage, så nu går jeg bare og venter spændt.
 
Indeni mig er det en meget mærkelig følelse at skulle have briller. Det er en reservedel til mig som jeg skal lære at vænne mig til. Jeg synes det er lidt svært, fordi jeg selv synes det kan ændre folks udseende meget, når de får briller. Jeg er måske bare bange for at jeg ikke kan lide mig selv med briller, ja, det er nok det der er galt... 
 


8 kommentarer:

  1. Selvfølgelig skal du vænne dig til det!! Men når du nu når derhen... så tror jeg du bliver usansynlig glad for at slippe for spændingshovedpinerne, og for at lege med de sjove muligheder. For som du selv siger kan briller ændre ens udseende - men det kan man jo faktisk bruge til en masse skæg og ballade. Jeg bruger rent faktisk briller uden styrke for at have denne mulighed... ikke hver´dag naturligvis, men ofte... Og det er faktisk både skægt og hyggeligt. Tillykke med dine briller - når du får dem. Jeg glæder mig til at se billeder af dig med dem på!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  2. Det er da bare noget du skal vænne dig til Tanja, og hvis du synes de er pæne så er det nok fordi du godt kunne li dem og så tror jeg helt sikkert på at de klær dig...Bliver spændende at se dig med briller og spændende at høre om det hjælper på dine spændinger.;-))

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig med de to andre om at det drejer sig om tilvænning.
    Når du først får dem på OG har vænnet dig til det med glidende overgang, skal du nok blive helt vild glad for at du slipper for at spænde og det hele føles "let" i hovedet og nakken.
    Dine omgivelser skal nok lægge mærke til det men det er også en vane sag.
    Jeg har brugt briller siden jeg var teenager og fik glidende overgang før jeg var 30 så vi er mange der er "gamle med reservedele"
    Nu når du skal ha briller syntes du garanteret at alle du ser bruger briller haha det er mærkelig, nogle gange for lige pludselig ser man dem man er i båd med.
    Det skal helt sikkert nok gå for dig.

    SvarSlet
  4. Ha ha ha ha! Kun ældre der skal have glidende overgang - det har jeg lige fået ;)
    Du bliver SÅ GLAD for det, tænk at du nu kan se det du hækler!
    Jeg valgte et stel, der er noget så skrøbeligt, bare fordi jeg godt kan lide at man ikke rigtig ser brillerne, så nu passer jeg godt på dem, for som du siger, det er godt nok dyrt!
    Jeg er sikker på at dine briller klæder dig og det er jo immervæk dig selv du skal glæde og ikke os :)

    SvarSlet
  5. Jeg har også fået læsebriller. Faktisk synes jeg tit at det pynter på folk at få briller, hvis de får det rette stel. Det kan lige give sådan en "kant". Glæder mig til at se dine nye briller på dig :)

    SvarSlet
  6. Jeg er sikker på at du vil blive rigtig glad for dine nye briller og sikke en dygtig fysioterapeut! Jeg håber at det vil hjælpe dig :)

    SvarSlet
  7. Tror helt sikkert de vil klæ´ dig.
    men det er bare SÅ svært at vælge briller. Jeg udsætter det altid for jeg kan aldrig finde nogen jeg kan li´ og dem (familie) jeg tager med for at hjælpe, har alle forskellige smag.
    Det bliver spændende at se dig !!

    SvarSlet
  8. Mange tak for alle jeres søde og opmuntrende kommentarer.
    Jeg håber at jeg bliver rigtig glad for brillerne, de er for dyre til andet ;)
    Hvis i er heldige kommer i til at se et billede af mig med brillerne, jeg skal bare lige finde en god dag til at tage billedet.

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer fra jer og læser dem ALLE med stor glæde :)
Jeg forsøger at svare på alle kommentarer, men nogle gange kan der måske godt gå lidt tid inden det sker :)