mandag den 30. juni 2014

En storbarmet dame :)

Denne her dåseskjuler har huseret længe på facebook, men nu ville jeg altså prøve at lave den. 
Den er rimelig simpel at lave, bortset fra at jeg bare overhovedet ikke kunne få opskriften på bikinien til at fungere, så det blev en improviseret bikini :)

Vi tager de sobre billeder først.

Opskriften kan du finde her.

Sådan ser hun så ud når hun er klædt af.


Jeg synes den er lidt sjov som gaveidé til en drengerøv..











lørdag den 21. juni 2014

Lille hæklet fly..

Et lille fly som ophæng til barnevognen. 
Jeg har også set dem blive brugt til barnevognskæder og uroer. Så der er mange muligheder.

Opskriften kan du finde her.


I opskriften er der kun lavet cirkler på vingerne, på oversiden af flyet. Jeg har valgt også at lave cirkler på undersiden, så det ikke kun er forældrene der har noget at kigge på :)



torsdag den 19. juni 2014

Jeg kan faktisk..

.. også strikke, selvom det dog ikke er det jeg gør mest. 
I dette indlæg viste jeg det fineste garn som jeg havde fået af Tove.
Hun synes jeg skulle have det til noget "moster-strik". Når jeg nu skal være moster til november :)

Nu er garnet så kommet i brug og jeg er i fuld gang med at strikke.
Det er bare det lækreste garn at strikke med. Normalt kan jeg bare slet ikke med uld. 
Dette garn er 50 % uld og 50 % bomuld, men det mærker jeg slet ikke.


Som i kan se er det nemt strik, fordi det meste bare er glat strik.
Men det er vist udmærket, for jeg kan godt mærke jeg er lidt rusten. Det er vist også omkring et års tid siden jeg har strikket sidst :)

Jeg skal nok løfte sløret for hvad det er jeg strikker på, når det er helt færdigt :)



onsdag den 18. juni 2014

World Wide Knit in Public Day - i Esbjerg

Det sker på lørdag d 21 juni 2014.
I Esbjerg Storcenter kl. 10- 16.


Det kunne være så hyggeligt hvis der var nogle af jer, som har lyst til at komme. 
Man behøver ikke være der alle 6 timer, man kan også bare komme forbi og hilse på. 

Jeg har været med de sidste år og selvom vejret ikke har været med os, så har vi haft en rigtig hyggelig dag. I år er vi så heldige vi har fået mulighed for at sidde indenfor, hvis vejret er dårligt.

Det skal lige siges at selvom det er Knit in Public, er hækletøj også mere end velkommen :)

Jeg håber virkelig på at se nogle af jer fra blogland.

fredag den 13. juni 2014

Endnu en elefant..

Så endte jeg igen med at hækle en elefant, dog en anden version end jeg plejer.

Opskriften ved jeg faktisk ikke hvor jeg har fra, men jeg kan se at den minder ret meget om den opskrift man kan købe her fra Stof og Stil.


Skulle du have lyst til at lave en anden elefant, så kan du finde min DIY på en elefant her.

tirsdag den 10. juni 2014

Se hvad posten kom..

.. med til mig.
Jeg var så heldig at modtage dette fine og mega lækre garn med posten for nogle dage siden.


 Med en lille hilsen hvor der b.la. stod at nu var der garn til lidt "moster" strik.
Så nu skal jeg meget snart i gang. 

Det var Tove med bloggen Mosekonens puslerier som sendte den dejlige pakke til mig. 
Tove er bare et fantastik dejligt og hjælpsomt menneske. Og utrolig kreativ mange forskellige ting. Så smut forbi hendes blog og se hvad hun har gang i lige for tiden..

Og til dig Tove, tusind tak.