mandag den 9. marts 2015

Skal - skal ikke??

Nu er det godt to måneder siden jeg besluttede mig for at holde en blog pause. Jeg havde lidt svært ved at tage den beslutning, men da den var taget og indlægget skrevet, kunne jeg mærke det var en stor lettelse. Så uden tvivl den rigtige beslutning.

Den første måneds tid tænkte jeg ikke ret meget på bloggen, nød bare ikke at føle det pres som jeg havde følt tidligere.
Men efterhånden begyndte spørgsmålet, skal-skal ikke, at melde sig. Jeg har tænkt rigtig mange tanker om hvad jeg vil med bloggen.

  • Skal jeg fortsætte med at blogge?
  • For hvis skyld er det jeg blogger?
  • Hvis forventninger til bloggen, er det jeg har en idé om jeg skal leve op til?
  • Hvad giver det mig at blogge?
  • Osv....

Jeg har i tiden hvor jeg har holdt pause fra bloggen læst med på mange andre blogs, men har valgt ikke at kommentere ret tit. 
I går kommenterede jeg et par steder og en lille søde kommentar om at det var dejligt jeg var tilbage har fået mig til tastaturet nu.
Det har en betydning at jeg er "savnet" af andre, selvom det "kun" er i blogland. Det giver mig lyst til at vende tilbage igen, for nogen lægger jo mærke til det jeg gør/skriver/viser. 
( Så tusind tak Tove, du ved nok ikke du har gjort den forskel )

Billedet er lånt her.

I de sidste par måneder inden jeg valgte at holde blog pausen var det virkelig en pestilens for mig at blogge, men jeg synes jo jeg "burde" når jeg nu havde bloggen.
Men jeg har besluttet at det skal være sjovt, rart og hyggeligt at blogge. Og det skal være for min egen skyld jeg gør det. Så er det jo blot en STOR sidegevinst når der kommer en kommentar, jeg kan inspirere folk eller gøre dem glade.
Men jeg er nået til den konklusion at hvis jeg ikke blogger med hjertet så smitter det af på indholdet og så bliver det kedeligt og uvedkommende at læse. 

En ting mere som også har vejet tungt for at fortsætte med at blogge er at jeg virkelig har savnet et sted at fortælle om de ting jeg laver og vise dem. Men også et sted bare at kunne skrive om alt det jeg lige har lyst til, når jeg har lyst til det.

Jeg har det i mig at være ret perfektionistisk og jeg er ikke ret god til at gøre tingene halvt, derfor er det bestemt mine egne forventning til min præstation på bloggen, som har været med til at gøre det så træls for mig at blogge.
Det med forventningerne er den del jeg skal arbejde mest med hvis det skal lykkes mig at bevare glæden ved at blogge. Så jeg vil ihærdigt prøve kun at blogge når jeg har lyst til det og ikke fordi jeg synes at det nu er længe siden jeg sidst har lavet et indlæg og burde gøre det.
Jeg ved at jo flere indlæg man laver jo større er sandsynligheden for at få besøg og læsere til bloggen. Jeg er rigtig glad for både besøg og mine læsere, men at kæmpe for at få flere og leve op til de høje krav jeg havde, giver ikke glæde. 
 Så i fremtiden vil der kunne gå lang tid imellem mine indlæg, men det kunne jo også være at friheden til kun at blogge når jeg har lyst, giver større lyst til at blogge. 

Det er dejligt at være tilbage, nu håber jeg bare at nogle af mine dejlige læsere har hold 
ved, på trods af pausen :)




13 kommentarer:

  1. Jeg har helt klart hængt på søde Tanja :) og sjovt, for allerede før jeg havde læst ned til hvem der havde gjort den lille forskel, vidste jeg bare det var Tove ♡ hun er det mest hjertevarme man kan kende til tror jeg ;)

    Hyggeligt du er tilbage, og ja, det skal være hyggeligt at blogge, indlæggene hos mig er meget variable, jeg kan skrive 5 gange på en uge og så pludselig være stille i flere uger, skriver kun når jeg har lyst og om hvad jeg har lyst til. Ind i mellem har jeg et sponsoreret indlæg, men stadig kun af lyst og fordi produktet betyder noget for mig eller familien - gider simpelthen ikke reklamere bare for at reklamere, jeg skal have lyst :) så om du så kun skriver en gang om måneden, så må det vigtigste være din lyst og glæde ved at blogge, det må ikke blive en pligt ;)

    Glæder mig til at læse med fremover :)

    SvarSlet
  2. Velkommen tilbage, dejligt at du har lyst igen.
    Jeg kender godt til perfektionismen, der kan gøre et indlæg nærmest uoverskueligt. Så jeg øver mig i at prøve at lave korte indlæg.... - ikke at det er lykkedes mig ret tit ;-(

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt, at du er tilbage på bloggen <3 Jeg har savnet at se dine fine kreationer - og det selvom jeg ikke selv hækler og strikker, men det er så fine ting, du laver <3

    SvarSlet
  4. Nåhhh.... nu får jeg sørme da helt tud i øjnene. TAK Tanja og nej, det vidste jeg ikke :)
    Kan kun give dig medhold i dine betragtninger vdr *bloglivet* og jeg følger dig med glæde fremover, uanset om du skriver ofte eller ikke. At skrive med hjertet og hvad der føles for, kan umuligt være forkert.
    Aften smil herfra Tullehuset

    SvarSlet
  5. Velkommen tilbage.. :-) håber du bliver glad for din beslutning.. For blog skal være af lyst.. :-)

    :-) jeg glæder mig til at se indlæg fra dig igen :-)

    SvarSlet
  6. Velkommen tilbage.. :-) håber du bliver glad for din beslutning.. For blog skal være af lyst.. :-)

    :-) jeg glæder mig til at se indlæg fra dig igen :-)

    SvarSlet
  7. Dejligt at du er tilbage! Du skal selvfølgelig kun blogge af lyst, det andet er der da ikke noget ved.

    SvarSlet
  8. Velkommen 😃 jeg kigger forbi en gang i mellem, fordi jeg synes, det er sådan en hyggelig blog, du har. Den giver mig også lyst til at være kreativ. Håber du bliver ved, selv om det ikke bliver så tit! Jeg kender det godt, nogen gange har man bare lyst til at opgive - og andre gange kan man ikke lade være med at blogge 😃vi ses herinde😄

    SvarSlet
  9. Følger da også stadig med...og NEJ man SKAL ikke blogge for andres skyld, og bestemt ikke af pligt. Dejligt hvis du har et sted, hvor du har lyst til at vise frem og læsse af, men det skal helt sikkert ikke være en "pain in the ass"....for hvad er så idéen med det? Og hvad så om der ikke er mange besøgende eller læsere? Hul i det. Det er ikke for deres skyld at du har bloggen, men ene og alene for din egen.

    Og husk, du har jo også en skøn lille nevø nu, der helt sikkert også optager en del af din tid - så nyd tiden og HAM, og blog når lysten og overskuddet er der.

    Velkommen tilbage :o)

    SvarSlet
  10. Ih, hvor er det dejligt, at du er tilbage!

    SvarSlet
  11. Også velkommen tilbage fra mig. Og nyd din blog - også selvom du ikke blogger tit. Der kan gå måneder imellem, at jeg får skrevet på min blog. Men jeg kan li´ at have den. Og jeg læser med hos jer andre meget oftere, end jeg selv skriver noget.

    SvarSlet
  12. Tusind, tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer. Jeg var lidt nervøs for om der overhovedet kom nogen reaktion på mit indlæg, men det blev gjort til skamme med alle jeres kommentarer.
    Tusind tak endnu engang :)

    SvarSlet
  13. Tror at du har taget en god beslutning! Af og til har jeg også tanker ligesom dig, især når jeg har meget at se til. Så tror ikke at det gør noget med en kort pause.
    Jeg har da også tænkt på dig! Når man ikke skriver noget på bloggen, så ved de andre heller ikke hvordan det går og hvad man døjer med... Men vi skal snart på messen, jeg afventer bare nærmere info fra dem.
    dejligt at du er tilbage i feltet! :o)

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer fra jer og læser dem ALLE med stor glæde :)
Jeg forsøger at svare på alle kommentarer, men nogle gange kan der måske godt gå lidt tid inden det sker :)